Gratis DK levering ved afhentning i pakkeboks.

Programmer der gør livet som kakaodyrker virkelig bæredygtigt

Engaged Ethics er navnet på det program, vi har iværksat for at skabe en bæredygtig kakaovækst i et samfund. Det adskiller sig fra andre ’fair handels-’programmer, da det går ud over blot at skrive en check (hvilket stadig er bedre end ingenting!) og ikke gøre mere. Det er en mere praktisk, risikovillig og langsigtet tilgang, som har ført til bemærkelsesværdige resultater.

Det hele begyndte i 2004, da vi overvejede at tilslutte os Fair Trade. Da vi fik kigget nærmere på det, kom vi frem til, at det var en one-size-fits-all løsning, som fungerer bedre i nogle industrier, geografiske områder og kulturer end andre. Fair Trade er en god bevægelse og har allerede gjort meget godt, men vi har besluttet at skabe vores eget skræddersyede program. Vi er helt uafhængige, leverer ikke til supermarkeder og har friheden til at gøre, hvad vi vil, så længe, vores kunder støtter os.

Vi begyndte i Ghana (Osuben regionen) i 2005, hvor vi tog på udflugter til dette kakaoområde for at forstå udfordringerne og skabe forbindelser. I løbet af de sidste 6 år har vi ikke blot finansieret, men også givet projektledelseserfaring videre for at skabe direkte og bæredygtige forbedringer. Vi er ikke interesseret i projekter, der frembringer afhængighed af en drypvis hjælp i form af checks. Vi sikrer, at alle projekter arbejder mod selvstændighed og fremdrift. Et godt eksempel er det netværk af kakaoplanteskoler vi har grundlagt, som muliggør genplantning og forbedring af udbyttet, hvilket reducerer risikoen for fattigdom på grund af svigtende udbytte. Selvom vi altid støtter vores kakaovenner i Osuben, og vi jævnligt vender tilbage, er der begrænsninger for vores indflydelse, fordi alt kakaoen bliver solgt via den ghanesiske kakaokommitte, og vi kan derfor ikke have sportbarhed.

Med købet af vores ejendom i Saint Lucia i 2006 fik vi mulighed for at tage Engaged Ethics til et nyt niveau. Ejendommen var nedslidt, og på hele øen var interessen for kakao lav. Det tog os ikke længe at forstå hvorfor. De tidligere ejere tjente flere penge ved at sælge gulerødder til lokale hoteller end ved at dyrke kakao på denne smukke 140 hektar store ejendom. Alt kakaoen skulle sælges via en enkelt eksportorganisation, der fungerede således: man satte sin kakao på deres lager, og de ville forsøge at sælge det, uden nogle garantier. Hvis de solgte den, ville den pris, man fik, være verdensmarkedsprisen minus udgifterne til mellemmanden, og så skulle man vente omkring 6 måneder, før man blev betalt!

Ikke så underligt at kakaodyrkningen styrtdykkede på Saint Lucia. De gamle og sjældne kakaoområder blev gravet op for at plante bananer i stedet for. Det tog os to år at få opbygget vores ejendom til en model-kakaofarm, og derefter satte vi os for at skabe en genopbyging af kakaodyrkningen på tværs af Saint Lucia. Vi gennemførte en kakaorenæssance over hele øen og talte med op til 10 landmænd ad gangen.

Det, vi foreslog dem, var the Engaged Ethics Cacao Program:

  • Vi garanterer at købe alt jeres udbytte, så I sikkert kan geninvestere i jeres farme.
     
  • Vi vil betale direkte. Ingen udgifter til mellemmænd og til en pris, der afspejler kvaliteten af kakaobønnerne.
     
  • Vi vil yde gratis teknisk hjælp for at forbedre kvaliteten og give adgang til vores kvalitets kakaoplanter til en reduceret sats.
     
  • Vi køber kakaobønnerne ’våde’, dvs. lige efter de er blevet høstet og før frementering og tørring. For at kunne betale en præmie for kakaoen er det nødvendigt at sikre kvaliteten af den endelige kakao. Som chokoladeproducent ved vi, hvad vi skal gøre med hensyn til smagsnuancerne, så vi vil helst selv stå for fermenteringen og tørringen.

Der har være stor interesse, men landmændene troede, der ville være et minus ved det, da der er en historik med fejlende landbrugsinitiativer i hele Caribien. Det tog flere måneder, før Laurence Auguste fra Ti Delcer-plantagen tilsluttede sig som vores første kakaopartner. Gradvist kom flere og flere til. I 2010 nåede vi 120 kakaopartnere, som var lige fra nystartede landmænd til veletablerede farme, der ville vende tilbage til kakaodyrkning.

Vi er meget stolte over at have været i stand til at skabe en plan for bæredygtig kakaoproduktion, men vi er også meget opmærksomme på, at vores evne til at betale en fair pris for kakaoen er afhængig af, om den smager godt og er støttet at vores kunder. Vi ville ikke have været i stand til at kunne gennemføre dette eventyr, hvis vi solgte vores chokolade i supermarkeder uden et direkte link til vores kunder. Relationen mellem dem, der nyder den fine chokolade, og dem, der dyrker kakaoen, skal være tæt. Ellers efterlader det kunderne dårligt informeret, og kakaodyrkerne går glip af den vedvarende efterspørgsel på kakao af høj kvalitet.

Vores Rabot Estate butik på Londons Borough Market skaber denne relation hver dag.

For den ultimative relation vil vi meget gerne byde dig velkommen til vores hotel og restaurant på Rabot Estate, der ligger i kakaolundene.