Gratis DK levering ved afhentning i pakkeboks.

Honduras

Vi sourcer kakao i Honduras fra Frank Hommam hos Xoco, en organisation der er fokuseret på at ændre den måde, kakao dyrkes på, ved at plante efter sort og smag. Xoco begyndte i 2007 og arbejder på tværs af Centralamerika i Hondura, Beliz, Guatemala og Nicaragua. Xoco ejer sine egne farme og arbejder også sammen med mere end 400 kakaodyrkere i primært Honduras og Guatemala.

Kakaodyrkerne i disse regioner kæmper ofte med lave priser og lavt udbytte, hvilket gør kakaoproduktion en vanskelig vej ud af fattigdom. Xoco hjælper ved at levere kakaotræer med fine smagsprofiler samt en fortsat og kontinuerlig struktureret teknisk assistance. De betaler også kakaodyrkerne en 50-100% præmie for kakao med fine smagsprofiler, hvilket er mere, end de vil få, hvis de kun var fair-trade certificeret.

Disse bønner har en dybere nøddeagtig, fyldig smagsprofil med en frugtagtig kant. Du kan forvente noter af søde bær, rosiner og smagfulde appelsiner først og derefter kaffe og rosiner.

Xocos team besøger kakaodyrkerne regelmæssigt og træner dem til at opnå et succesfuldt udbytte med fokus på jordforvaltning, styring af pH-værdier, ernæring, styring af skygge og sæsonbestemt beskæring af kakaotræerne. Xoco har allerede hjulpet mange ud af fattigdom. En af teamets første kakaodyrkere, Don Alfonso, er en ældre gentleman på omkring de 70 år, som har diabetes. De penge, han får fra sin lille 1,5 hektar plantage, gør, at han kan sende sit barnebarn på universitetet, købe medicin og en lille brugt bil, så han kan tage til byen efter medicin og andre fornødenheder. Xoco hjælper  også lokalsamfundet ved at dele viden om best practice i landbruget og hjælpe andre kakaodyrkere og deres familier til at trives.