Gratis DK levering ved afhentning i pakkeboks.

HANDELSBETINGELSER – CHOCOLAT NORDIC ApS

1 ANVENDELSE

Disse handelsbetingelser (herefter ”betingelser”) gælder for alle køb af varer fra Chocolat Nordic’ danske Online Shop – hotelchocolat.dk.
Vi anbefaler derfor, at du læser disse betingelser grundigt igennem, inden du handler hos os.

Denne hjemmeside drives af Chocolat Nordic ApS, CVR-nr. 39358166, Transformervej 18, 1, 2860 Søborg, Danmark (herefter ”Chocolat Nordic”, ”vi” eller ”os”).

Hvis du har købt varen hos en forhandler, skal du kontakte din forhandler for nærmere information omkring reklamation og returnering.

2 Køb af varer

Ved køb af varer på Online Shoppen skal du udfylde relevante oplysninger i form af navn, telefonnummer, E-mail, leverings- og faktureringsadresse samt betalingsoplysninger med henblik på, at vi kan levere dine varer.

Derudover skal du verificere, at du har læst disse betingelser samt vores databeskyttelsespolitik.

Du vil efter dit køb modtage en ordrebekræftelse pr. E-mail. Når vi afsender din vare fra vores lager, modtager du endvidere en mail et track & trace nummer, så du nemt kan følge din pakke frem til at den leveres samt en kopi af fakturaen.

Vi tager forbehold for prisfejl og udsolgte varer i webshoppen.

2.1 Gavekort

Købte gavekort kan kun anvendes til køb af varer på den danske Online Shop. Gavekort udløber efter 3 år fra tidspunktet for udstedelse.

2.2 Gavebevis

Gavebevis til varer på vores Online Shop som du har vundet i en af vores mange konkurrencer, udløber efter 1 år fra tidspunktet for udlodning, medmindre andet følger af gavebeviset. Gavebeviset er personligt og kan ikke overdrages til tredjemand. Et gavebevis kan ikke ombyttes til kontanter.

2.3 Køb af varer med alkohol

Vi følger dansk lovgivning i henhold til salg af varer med alkohol. Personer skal være fyldt 18 år for at kunne gennemføre et køb af varer med alkohol. Ved at gennemføre et køb af varer med alkohol erklærer kunden sig bekendt med lovgivningen. 

3 Priser og Betaling

Alle priser i Online Shoppen er inklusive dansk moms.

Du kan vælge at betale i danske kroner (DKK), svensk krona (SEK) eller EURO (EUR).

Betaling skal ske på en af følgende måder, som du selv vælger: Dankort, Visa, Diners Club International, Mobilepay, Klarna, Union Pay, American Express.

Alle betalinger sker via en godkendt og sikker linje gennem hhv. Nets og Dibs.

Beløbet bliver først trukket fra din konto, når vi sender dine varer til dig.

4 Fragt og Levering

Vi sender de købte varer med PostNord til den leveringsadresse, som du har angivet ved bestillingen. PostNord har op til 3 hverdage, for behandlings og leveringstid af pakker.

Vi forbeholder os dog retten til at anvende en anden selvstændig fragtmand.

Vi skal gøre opmærksom på, at levering af varer til et land uden for EU kan have forlænget levering pga. af toldmyndigheder.

Gældende priser for fragt fremgår af tabellen nedenfor:

Land Leveringsmetode og priser Fri fragt ved køb over
Danmark

DK MyPack Collect – DKK 39,00
DK MyPack Home – DKK 49,00
DK Parcel – DKK 39,00

DKK 300
Sverige

SE MyPack Collect – SEK 59,00
SE MyPack Home – SEK 69,00
SE Parcel – SEK 59,00

SEK 400
Norge

NO MyPack Collect – DKK 99,00
NO MyPack Home – DKK 109,00
NO Parcel – DKK 99,00

DKK 600
Finland

FI MyPack Collect – EUR 9,00
FI MyPack Home – EUR 10,00
FI Parcel – EUR 9,00

DKK 500
Færøerne

FØ MyPack Home – DKK 99,00
FØ MyPack Economy – DKK 79,00
FØ Parcel – DKK 99,00
FØ Parcel Economy – DKK 79,00

DKK 500
Grønland

GRØ MyPack Home – DKK 149,00
GRØ MyPack Economy – DKK 129,00
GRØ Parcel – DKK 149,00
GRØ Parcel Economy – DKK 129,00

DKK 600
Tyskland

DE MyPack Collect – EUR 9,00
DE MyPack Home – EUR 10,00
DE Parcel – EUR 9,00

DKK 500
Øvrige Europa

EU MyPack Collect/Home – EUR 14,00
EU MyPack Parcel – EUR 16,00

DKK 700

Levering anses for sket, når du modtager dine varer, jf. dog nedenfor.

Hvis du vælger du at anvende leveringsmetoden ’Collect[2]’, og du i den forbindelse ikke afhenter dine varer inden for 5 dage, fra vi har afsendt besked om, at din pakke er leveret og klar til dig, anses levering for sket ved udløbet af den 5. dag.

Hvis du uden rimelig grund ikke ønsker at modtage dine varer eller på anden vis forsinker modtagelsen af dine varer, efter at vi har gjort dig opmærksom på, at vi har forsøgt at levere dine varer til dig, eller hvis du har oplyst en forkert leveringsadresse, vil dine varer blive returneret til os. Vi forbeholder os retten til at opkræve et særskilt fragt- og leveringsgebyr i forbindelse med den efterfølgende levering til dig samt eventuelle omkostninger til opbevaring af dine varer.

5 Returnering og reklamation
5.1 Returret og ombytning til andre varer

Ved køb af varer på Online Shoppen har du altid 14 dages fuld returret gældende fra den dag, du, eller en bemyndiget person, får dine varer i besiddelse.
Følgende produkter er dog ikke omfattet af førnævnte fortrydelsesret:

  • Chokolade samt andre fødevarer og drikkerer købt på vores Online Shop.
     
  • Forseglede varer, som af sundhedsbeskyttelses- eller hygiejnemæssige årsager ikke er egnet til at blive returneret, og hvor forseglingen er blevet brudt efter levering, eksempelvis, men ikke begrænset til cremer, parfume, håndsæbe og tilsvarende skønhedsprodukter.
     
  • Billetter til events eller arrangementer, eksempelvis, men ikke begrænset til vores chokoladekurser.

Hvis du ønsker at returnere eller ombytte dine varer til en anden vare, skal du udfylde vores returformuler samt følge vores anvisninger.

Returnerede eller ombyttede varer skal være i god og ubeskadiget stand. varer der er beskadiget eller viser tegn på brug udover, hvad der er nødvendigt for at forstå varens art og egenskab kan ikke returneres eller ombyttes.

Når vi har behandlet din forespørgsel, tilbagebetaler overfører vi det betalte beløb til din konto. Vi tilbagebetaler kun til den konto, som pengene oprindeligt er trukket fra. Dette er for at mindske risikoen for misbrug og tyveri.

Ønsker du at returnerer en vare eller flere, gå til vores returneringsformular her.

Ønsker du at vide mere om dine rettigheder til returnering og ombytning af varer, kan du læse mere på Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens hjemmeside: https://www.forbrug.dk/raad-og-rettigheder/forbrugerleksikon/fortrydelsesret/

5.2 Reklamation

Ved køb af varer på Online Shoppen er du omfattet af købelovens ufravigelige regler om reklamation, herunder forbrugerstyrelsens retningslinjer herom.

Det betyder at du ved køb af varer på Online Shoppen har 24 måneders reklamationsret over fejl og mangler ved varen fra det tidspunkt, hvor du modtog varen, forudsat at reklamerer over fejlen eller manglen ved varen inden for rimelig tid.

Hvis du ønsker at reklamere over en vare, skal du udfylde vores online formular på hjemmesiden samt følge vores anvisninger.

Reklamationsretten bortfalder, hvis fejlen eller mangel er forårsaget af dig, eksempelvis som følge af forkert brug, rengøring, reparation eller som følge af almindeligt slid og slitage.

En rettidig, berettiget reklamation betyder, at du enten kan få varen repareret eller ombyttet, få et afslag i prisen eller få dine penge tilbage alt afhængig af den konkrete situation i overensstemmelse med købelovens regler.

Ved en berettiget reklamation afholder vi endvidere transportomkostninger, hvis du følger vores anvisninger.

5.3 Klageadgang

Ønsker du at klage over en vare købt på Online Shoppen, kan du kontakte vores kundeservice på (+45) 53 69 33 43 eller ved at sende en E-mail til returns@hotelchocolat.dk.

Du kan også indgive din klage til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens Center for Klageløsning, Carl Jacobsens Vej 35, 2500 Valby. Du kan klage til Center for Klageløsning via hjemmesiden https://www.forbrug.dk/klagemuligheder/.

Du kan også anvende EU-Kommissionens online klage portal ODR via hjemmesiden https://www.ec.europa.eu/odr/, der tilbyder virksomheder og kunder i EU et forum for løsning af tvister i forbindelse med salg af varer online, uden at skulle gå til domstolene. Ved indgivelse af klage via ODR-portalen skal du angive vores E-mail returns@hotelchocolat.dk som kontaktadresse.

Hvis du ønsker at indgive klage, håber vi, at du vil kontakte os først, således at vi kan drøfte sagen og forhåbentlig finde en løsning.

6 Behandling af personoplysninger

Ved køb af varer på Online Shoppen behandler vi dine personoplysninger, jfr. afsnit 2, da behandlingen er nødvendig af hensyn til opfyldelse af aftale om levering af dine varer, eller af hensyn til gennemførelse af foranstaltninger, der træffes på din anmodning forud for indgåelse af en aftale, jfr. databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra b.

Vi behandler dine personoplysninger i overensstemmelse med vores databeskyttelsespolitik, og vi overholder den til enhver tid gældende databeskyttelseslovgivning.

Vi anbefaler, at du læser vores databeskyttelsespolitik grundigt igennem, inden du handler hos os.

7 Erstatning og ansvar

Chocolat Nordic er ansvarlig i overensstemmelse med dansk rets almindelige regler om erstatning og ansvar, der ikke kan fraviges ved aftale.

8 Lovvalg og værneting

For alle køb af varer på vores Online Shop finder dansk ret anvendelse (med undtagelse af reglerne om lovvalg) med værneting ved Retten i Glostrup, medmindre andet følger af ufravigelig lovgivning.

I tilfælde af handelskøb finder De Forenede Nationers konvention om aftaler om internationale køb (CISG) ikke anvendelse.

9 Kundeservice og kontaktoplysninger

Du er meget velkommen til at kontakte vores kundeservice på (+45) 53 69 33 43 mandag-fredag mellem kl. 09.00 – 15.00. Vores kundeservice er lukket lørdag og søndag samt danske helligdage.

Du kan også at sende os en E-mail til info@hotelchocolat.dk. Vi bestræber os på at besvare din henvendelse hurtigst muligt.

Chocolat Nordic ApS
CVR-nr. 39358166

Transformervej 18, 1
2860 Søborg
Danmark